Ny projektpartner på "Rodsteenseje"

Med virkning fra medio februar 2023 er Jan Lauridsen indtrådt som projektpartner på “Rodsteenseje” med henblik på yderligere at understøtte og fremme udviklingen af det kommende boligområde.

Jan er 60 år, har været “bankmand” i 40 år og er det fortsat. De seneste 25 år år på forskellige ledelsesposter med fokus på forretningsudvikling og kundetilfredshed. Han er HD og har taget bestyrelsesuddannelsen på Aarhus BSS.

Jan har i sit professionelle virke samarbejdet med NODO Arkitekter gennem mere end 15 år om bl.a. projektudvikling, og er derfor også et kendt ansigt på tegnestuen.

Vi er glade for at byde Jan velkommen på NODO-holdet og på “Rodsteenseje”.