Strukturplan vedtaget og lokalplan igangsat
På møde kort før sommerferien vedtog en enig kommunalbestyrelse i Odder Kommune strukturplan for Økologiens Kvarter, der bl.a. rummer det kommende boligområde Rodsteenseje. Strukturplanen beskriver de overordnede rammer for den kommende, meget store udvidelse af Odder by mod øst.
Du kan læse om vedtagelsen her: https://www.odder.dk/nyheder/nyheder/strukturplan-for-okologiens-kvarter-vedtaget/
I forlængelse heraf besluttede Udvalg for Klima og Plan i august måned at igangsætte arbejdet med lokalplan for Rodsteenseje. Lokalplaner regulerer mere detaljeret områders anvendelse, placering af boliger, veje, stier, boligernes udseende, materialevalg m.v.
Arbejdet med lokalplan for Rodsteenseje forventes at strække sig ind i 2. halvår af 2024.
Du kan læse om vedtagelsen her, under punkt 5: https://dagsordener.odder.dk/vis?Referat-Udvalget-for-Klima-og-Plan-d.15-08-2023-kl.15.00&id=981294d1-c93c-486f-9e30-b4ddfcd33478
Hos NODO Arkitekter glæder vi os over, at være kommet et skridt længere i myndighedsprocessen for Rodsteenseje.