Udvikling af boligområde E3 igangsat

Der er nu indgået en aftale mellem jordejer og et østjysk bygge-og husfirma om udvikling af et nyt boligområde på Rodsteenseje-arealerne i Odder.

Området, der indgår i den vedtagne strukturplan Økologiens Kvarter, ligger bynært og smukt skrånende ned mod Rævs Å og måler i alt ca. 7 hektar.

Arbejdet med udvikling af lokalplan for området er nu igangsat, og den kommende ejer udvikler området sammen med NODO Arkitekter.

Hensigten er, at der skal udstykkes et antal kompakt- og villagrunde med henblik på opførelse af et smukt og meget velbeliggende boligområde bestående af ejerboliger.

Det er købers plan, at salg af grunde og byggeriet kan påbegyndes i løbet af 2027.

Hvis du har spørgsmål til disse oplysninger, er du velkommen til at skrive til projektpartner Jan Lauridsen, NODO Arkitekter, på jl@nodo.dk.