Rodsteenseje - visionen

Visionen for Rodsteenseje er at udvikle et smukt og varieret boligområde i den meget mangfoldige og bynære natur. Boligområdet etableres på områdets naturlige præmisser og historie – ikke omvendt.
Både Rævså og Hvide Sø rummer – sammen med nye søer og skovbeplantning – helt unikke muligheder for respektfuldt at knytte natur og byudvikling sammen.
Vi ønsker at løfte opgaven med at skabe boliger til flere borgere i Odder by med gode sti-, cykel- og vejforbindelser, herunder indarbejdelse af den planlagte omfartsvej øst om Odder.

Hvor ligger Rodsteenseje?

Som det fremgår af kortet, ligger det kommende boligområde i bogstaveligste forstand midt i naturen, men også helt tæt op ad Odder by og i centrum for dén udvikling, der sker i Odder i disse år. Men først og sidst handler det om at vi vil skabe et trygt og roligt boligområde på naturens præmisser – og ikke omvendt.
Rodsteenseje bliver ganske enkelt et smukt sted at leve!